Fiskepleje

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2024 estimeret til 2.719 laks. Dette er et fald på 64 % i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.553 laks.

DTU Aquas seneste undersøgelse af laksebestanden i Varde Å-systemet viser, at der i 2024 gik 1.834 voksne laks op i å-systemet for at gyde.

Knap hver femte fangede ørred over mindstemålet i Isefjorden stammer fra udsætninger af smolt, men måske kan midlerne anvendes bedre.

Her kan du se alle årets nyheder fra fiskepleje.dk og blive klogere på de mange spændende fisk, som lever i de danske vandløb, søer og kystnære områder.

I 2025 undersøger DTU Aqua ørredbestandene i fire udvalgte områder i Danmark, fordelt på 14 kommuner. Andre fiskearter registreres også. Undersøgelsen foregår i august og september og danner grundlag for nye planer for fiskepleje.

Stallingbestandens udvikling er fulgt tæt i Gudenå siden 1980’erne. DTU Aqua har nu lavet en ny og større undersøgelse, som viser, at forekomsten af stalling i øvre Gudenå kun er en tiendedel af, hvad den var i de bedste år i 1980’erne og 1990’erne. DTU Aqua vurderer, at tilbagegangen i høj grad kan forklares af et stort prædationspres, især fra skarv.

I starten af november 2024 blev der udsat over 16.000 pighvarreyngel ved Sejerø Bugten og i Roskilde Fjord. Ynglen stammer fra lokale pighvarrebestande for at bevare den genetiske diversitet og sikre en bedre overlevelse. Formålet med udsætningerne er at ophjælpe den lokale bestand.

For andet år i træk er Fiskeplejens fjordskrubber blevet mærket, inden de bliver sat ud. Det er et led i en større undersøgelse af effekten af udsætningerne i Limfjorden.

Et nyt Fiskepleje-projekt undersøger, om Nibe Bredning er et godt sted at udsætte skrubbeyngel, og om skrubbeynglen klarer sig bedre i ålegræs, hvor der er mange skjulesteder, end på sandbund.

For ottende år i træk fisker og mærker DTU Aqua blåfinnet tun i projektet Scandinavian Bluefin Marathon – DTU’s tunmærkningsprojekt. Undersøgelsen fortsætter med det formål, at sikre tilstrækkelig videnskabelig viden som er en forudsætning for, at vi i fremtiden på bedst mulig måde kan beskytte den blåfinnede tun og dermed forhindre, at vi gentager fortidens fejl.

Ny film fortæller historien om brakvandsgedder på Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland.

DTU Aqua har offentliggjort de nyeste data fra efteråret 2023 om fiskebestande i udvalgte danske vandløb. Disse data kan nu ses online – se data på kort.

Ny undersøgelse giver et spændende indblik i ørreders vandringer i danske havområder og dokumenterer, at nogle af ørrederne vandrer meget langt.

I de fleste danske fjorde er fiskerierhvervet stort set forsvundet, men det har tidligere spillet en stor rolle. DTU Aqua har gravet i gamle rapporter og undersøgt fiskeriets omfang i udvalgte fjorde for 120 år siden.

Ny viden giver større forståelse af, hvorfor udsætninger med ikke-oprindelige fisk generelt ikke er en bæredygtig løsning for at forbedre vores fiskebestande.

Snæblen er en helt unik fisk i den danske natur – den sidste naturlige bestand, der er tilbage i Danmark, findes i Vidå i Sønderjylland, og så er snæblen nu ekstra særlig, idet spritny forskning slår fast, at den sølvblanke, slanke fisk af laksetypen, som man indtil nu har ment delte gener med fisken helt indtil for ca. 2.000 år siden, i virkeligheden udviklede sin egen genetiske linje for helt op til 7.500 år siden.

I et samarbejde mellem DTU Aqua og Ørsted har man i havet ud for Esbjerg  søsat et unikt projekt til indsamling af miljø-DNA i form af to højteknologiske undervandsrobotter fra USA. Det er første gang robotten testes i europæiske farvande, og det kan blive svaret på fremtidens effektive miljøovervågning.

Et nyt stenrev i Lillebælt ved Storås udløb skal gøre det lettere for små ørreder (smolt) at overleve den første tid i havet. DTU Aqua undersøger derfor, om revet har en effekt på tilstedeværelsen og adfærden hos små havørreder. Resultater fra de første undersøgelser, inden revet blev udlagt, er klar nu, og viser, at smoltene opholder sig mest på lavt vand helt tæt på kysten.

Formålet med at udsætte ål er at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde.

En gang kunne man fange torsk langs næsten alle de danske kyster. Dette er ikke længere tilfældet; torsken er forsvundet de fleste steder. DTU Aqua vil gerne bidrage til at vende denne udvikling. Derfor undersøger vi, hvordan forskellige tiltag kan påvirke lokale forekomster af torsk. F.eks. undersøger vi lige nu, hvordan vindmølleparker påvirker torsk.

Læs mere om fjæsingens biologi, hvad man som badegæst bør være opmærksom på, og hvad man kan gøre, hvis uheldet først er ude.   

Sort hummeren er en populær fangst blandt fiskere og undervandsdykkere.

Siden fjernelsen af spærringen ved Vilholt Mølle i 2008 har DTU Aqua dokumenteret, at der er kommet mange vilde ørreder i Gudenåen. Foruden ørreden trives en række andre fiskearter også på de naturlige stryg i Danmarks længste vandløb.

Ny guide fra DTU Aqua skal forbedre artsbestemmelsen af hajer og rokker de i danske og tilstødende farvande.