Fiskepleje

Traditionelle danske fisk som skrubber og ålekvabber er gået stærkt tilbage. Det dokumenterer den nyeste nøglefiskerrapport, hvor DTU Aqua i samarbejde med frivillige fiskere gennem 20 år har overvåget, hvordan det står til med fiskene i vores fjorde og kystnære farvande.

Nye anbefalinger beskriver, hvordan man kan genskabe store livskraftige bestande af gedder og aborrer i brakvandsområderne omkring Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster. Anbefalingerne er udarbejdet af myndigheder, sportsfiskere og forskere i fællesskab.

DTU Aqua undersøger den blåfinnede tuns færden i danske farvande og beder folk, som ser tun i havet omkring Danmark, om at hjælpe med oplysninger. 

Der er stadig mere end 3.500 fysiske spærringer i vandløbene i Danmark, som hindrer fri faunapassage og dermed succesfuld genoprettelse af blandt andet naturlige fiskebestande.

Fra og med 2023 bliver der ikke længere udsat opdrættede laks i Ribe Å-systemet. Ribe Å er således nu det andet vandsystem i Danmark, hvor den naturlige produktion af laks er på et niveau, hvor det mangeårige program for udsætninger af ½-års laks kan ophøre.

En gruppe fritidsfiskere og undervandsjægere fiskede efter skrubber ved Juelsminde og i Horsens og Vejle Fjord, men fangede kun meget få fisk. 

Den 3. juli 2023 forsvarer Kristi Källo sin ph.d.-afhandling. Forsvaret kan følges på DTU i Silkeborg eller online.

Den 4. juli 2023 forsvarer Homère J. Alves Monteiro sin ph.d.-afhandling. Forsvaret kan følges online eller på DTU i Silkeborg.

Ny forskning viser, at flergangsgydende havørreder vandrer ind og ud af vandløbene på samme tid hvert år. Voksne havørreder afvejer vækst og overlevelse i forbindelse med opholdet i havet, hvilket afspejles i deres valg af livshistorie.

Formålet er at øge antallet af voksne ål, der søger mod Sargassohavet for at gyde.

For sjette år i træk bliver kønsmodne pighvarrer strøget lokalt, som en del af Fiskeplejens bestandsophjælpning af marine fisk.  

Mange torsk starter deres liv som torskelarver ude på åbent hav, hvor fiskene føres rundt med havstrømmene. En analyse viser, at de små torsk spredes vidt omkring i de danske farvande. Hvis torsken skal klare sig, skal der være gode levesteder, uanset hvor de bliver ført hen med havstrømmene.

Elektroniske mærker, der kan fjernovervåge dyrearter i det marine miljø, skubber til grænserne for hvad vi kan observere under vand og giver uvurderlig viden om dyrenes adfærd.

I Søhåndbogen på fiskepleje.dk kan du finde statistikker for den erhvervsmæssige fangst af de mest populære ferskvandsfisk. Statistikkerne er nu blevet opdateret med fangsttal for 2022.

En stenbider er ikke bare en stenbider. Der er store genetiske forskelle inden for arten, viser ny forskning. Det betyder, at en bestand ét sted ikke bare kan erstattes med individer andre steder fra. Samtidig tyder fiskeriet på, at stenbiderbestanden går markant nedad.

Sten og dødt træ i åerne gavner ørrederne. Forsøg i Aarhus Kommune viser, hvordan man med simple virkemidler kan opnå en stor positiv effekt på ørredbestandene.

Her finder du nyheder om de danske fiskearter og deres spændende biologi. Læs mere på Facebook.  

En studerende har undersøgt dyrelivet i et nyt ålegræsområde, som ’kysthjælperne’ står bag. Resultaterne tyder på, at ålegræsset lokker fisk til, og at især de helt små torsk er glade for ’kysthjælpernes’ indsats.

DTU Aqua´s biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for otte vandløb – Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.

Skarver æder også voksne havørreder.

Beskyttelse og forvaltning af livet i havet kræver indgående viden om biologi og havets økosystemer. Et nyt EU-projekt, STRAITS, hvor DTU Aqua er med, skal over de næste 4 år styrke den viden ved at tracke livet i havet inden for Europas fire hjørner.

Med tre nye overordnede guides om naturgenopretning i havet kan beslutningstagere, aktører og interessenter nu gå til sagen med øget succes for både havnaturen, økosystemtjenesterne og det budget, det kræver at genoprette natur. Det er nyt Nationalt Center for Marin Naturgenopretning med bidrag fra DTU Aqua, der udarbejder guiderne.

Havørreder vandrer på forskellige tidspunkter i deres livscyklus. Selvom de kan vandre flere hundrede kilometer ude i havet, er de kendte for med høj præcision at vende tilbage til deres oprindelsesvandløb for at gyde. DTU Aquas seneste undersøgelser viser dog et andet billede fra tilløb til Mariager Fjord.

I Skjern Å-systemet er opgangen i 2022 estimeret til 7.553 laks.

I Storå-systemet er opgangen i 2022 estimeret til 5.119 laks.