Fiskepleje

I 2025 forventer forskere, at pukkellaks vil vandre fra havet og op i nogle af de danske vandløb. Hvis du fanger en pukkellaks, vil DTU Aqua gerne vide det.

Bestandene af brakvandsgedder omkring Sydsjælland og øerne, har i de senere år udviklet sig meget negativt. Nogle lokale bestande er formentlig forsvundet allerede, mens andre er i risiko for at det sker. Det har resulteret i en lang række initiativer, som skal forbedre forholdene for brakvandsgedder.

Der er ingen tvivl om, at atlantisk blåfinnet tun er blandt de hurtigste fisk i havet. Men hvor hurtigt svømmer de egentligt?

Det tredje BlueBioClimate-seminar blev afholdt i Hirtshals i maj 2025 og markerede, at Interreg-projektet er halvvejs igennem. Nu er projektet så vidt, at man kan konkretisere, hvordan man kan bidrage til udvikling af værktøjer, der imødekommer forvaltningsbehov. Øverst på dagsordenen var feedback fra interessenter, der blev samlet på et dialogmøde i februar – klar kommunikation er et centralt ønske.

DTU Aqua har offentliggjort de nyeste data fra efteråret 2024 om fiskebestande i udvalgte danske vandløb. Disse data kan ses online.

Fiskeri efter sort hummer. Nye regler om erhvervsmæssigt og rekreativt fiskeri af hummere er trådt i kraft.

I foråret 2024 blev Vejle Fjord erklæret død af Danmarks Sportsfiskerforbund og Greenpeace, og der blev afholdt en symbolsk begravelse. Men der er tegn på håb. Foreløbige data fra kameraovervågning peger nemlig på, at Vejle Fjord endnu ikke er helt gold overalt, og at der stadig er fisk at finde.

Der laves ikke mange officielle undersøgelser af fiskebestandene i fjorde og ved kyster i Danmark, men vi har Nøglefiskerne, som løbende indsender fangstdata til DTU Aqua. Og så er der ildsjæle som Peter Clausager fra Randers.

I 2014 blev mindstemålet for gedder hævet fra 40 cm til 60 cm. Selv blandt lystfiskere, der fisker efter gedder, er der stadig mange, som ikke ved, at en gedde skal være mindst 60 cm, for at man må tage den med hjem.

DTU Aqua´s biologiske vurdering af laksebestande og laksekvoter for otte vandløb – Storå, Skjern Å, Varde Å, Sneum Å, Kongeå, Ribe Å, Brede Å og Vidå.

Iltsvindet i de danske farvande har i årevis været udbredt i de varme sensommer- og efterårsmåneder og er blevet stadigt mere kraftigt og udbredt gennem de senere år. Men hvor lidt skal iltindholdet egentligt falde, før fiskene bliver målbart og kronisk påvirket? Ikke ret meget viser nye overraskende resultater fra DTU Aqua.

Stenbiderfiskeri er forbudt i 2025 på grund af stor usikkerhed om bestandens tilstand. DTU Aqua mærker nu stenbidere for at få mere viden. Fanger du en stenbider med mærke, vil DTU Aqua gerne høre fra dig. 

Haj- og rokkeguiden fra DTU og KU skal hjælpe biologer, fiskerikontrollører, fiskere og andre med at artsbestemme hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. Den danske udgave, som udkom sidste år, er blevet opdateret, og guiden findes nu også på engelsk, så den forhåbentlig kan bruges i hele Nord- og Vesteuropa. 

DTU Aqua undersøgte havørredbestanden i Vejle Å i 2024. Konklusionen er, at bestanden har det ganske godt, og at lystfiskeriet i åen er bæredygtigt. Flere skjulesteder og sikring af fri passage for de vandrende fisk kan gøre forholdene endnu bedre.

Opgangen af laks i Skjern Å-systemet er i 2024 estimeret til 2.719 laks. Dette er et fald på 64 % i forhold til undersøgelsen i 2022, hvor opgangen blev estimeret til 7.553 laks.

DTU Aquas seneste undersøgelse af laksebestanden i Varde Å-systemet viser, at der i 2024 gik 1.834 voksne laks op i å-systemet for at gyde.

Knap hver femte fangede ørred over mindstemålet i Isefjorden stammer fra udsætninger af smolt, men måske kan midlerne anvendes bedre.

Her kan du se alle årets nyheder fra fiskepleje.dk og blive klogere på de mange spændende fisk, som lever i de danske vandløb, søer og kystnære områder.

I 2025 undersøger DTU Aqua ørredbestandene i fire udvalgte områder i Danmark, fordelt på 14 kommuner. Andre fiskearter registreres også. Undersøgelsen foregår i august og september og danner grundlag for nye planer for fiskepleje.

Stallingbestandens udvikling er fulgt tæt i Gudenå siden 1980’erne. DTU Aqua har nu lavet en ny og større undersøgelse, som viser, at forekomsten af stalling i øvre Gudenå kun er en tiendedel af, hvad den var i de bedste år i 1980’erne og 1990’erne. DTU Aqua vurderer, at tilbagegangen i høj grad kan forklares af et stort prædationspres, især fra skarv.

I starten af november 2024 blev der udsat over 17.000 pighvarreyngel ved Sejerø Bugten og i Roskilde Fjord. Ynglen stammer fra lokale pighvarrebestande for at bevare den genetiske diversitet og sikre en bedre overlevelse. Formålet med udsætningerne er at ophjælpe den lokale bestand.

For andet år i træk er Fiskeplejens fjordskrubber blevet mærket, inden de bliver sat ud. Det er et led i en større undersøgelse af effekten af udsætningerne i Limfjorden.

Et nyt Fiskepleje-projekt undersøger, om Nibe Bredning er et godt sted at udsætte skrubbeyngel, og om skrubbeynglen klarer sig bedre i ålegræs, hvor der er mange skjulesteder, end på sandbund.

For ottende år i træk fisker og mærker DTU Aqua blåfinnet tun i projektet Scandinavian Bluefin Marathon – DTU’s tunmærkningsprojekt. Undersøgelsen fortsætter med det formål, at sikre tilstrækkelig videnskabelig viden som er en forudsætning for, at vi i fremtiden på bedst mulig måde kan beskytte den blåfinnede tun og dermed forhindre, at vi gentager fortidens fejl.

Ny film fortæller historien om brakvandsgedder på Sydsjælland, Møn, Falster og Lolland.